Så har jeg oprettet en blog. Nu vil det så vise sig, hvad jeg faktisk vil bruge den til. Det vides endnu ikke, derfor vil der i starten ikke være så meget måske, men jeg skulle kende mig selv meget dårligt hvis ikke jeg tager hævn hurtigt.
Denne dag var for manges vedkommende afsat til øl, hygge, møder eller hvad virkeligheden ellers måtte byde på. For mit vedkommende var det starten på en oplevelse af de store. Jeg skulle til Kina og besøge min søn. Hans arbejde havde taget ham ud af landet og nu skulle mor så på besøg. Spændendingen var stor, det var jo langt væk og jeg skulle flyve i 9 timer. Jeg havde valgt at flyve direkte, bare tanken om at skulle tilbringe timer i en eller anden lufthavn i venten på forbindelsen, var ikke til at holde ud. Min ferie startede allerede om morgenen, jeg havde fri og hele dagen til at ordne det sidste. Jeg fik pakket det sidste og håbede at jeg ikke havde taget for meget med, der skulle jo være så billigt derude. Jeg kunne altid købe noget nyt, hvis jeg skulle mangle noget. Så ringede jeg efter en taxa og drog mod lufthavnen. Jeg ville gerne være der i god tid, så jeg kunne få en god plads. Der var jo langt at flyve, så det var vigtigt at jeg sad godt. Vel ankommet til lufthavnen fandt jeg ud af at jeg kunne checke ind selv via deres maskiner og det gik hurtigt og så gik turen til bagage afleveringen. Efter det kunne jeg så bruge tiden på at hygge mig til jeg skulle til gaten. Lufthavnen er jo stor så der var nok at se på, jeg skulle også have købt en parfume nu jeg var der alligevel. Så til gaten og ombord i flyet. Der var mere benplads end på et charterfly og måske også mere bredde på sædet, men sædet var lige så hårdt at sidde på, så det blev en lang tur. Jeg ville prøve om jeg kunne sove undervejs, så ville turen jo gå hurtigere og jeg ville nå frem udvilet.
torsdag den 17. maj 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar