fredag den 18. maj 2007

Fredag den 11. maj 2007

Dagen blev brugt med fødderne oppe. Jeg gik kun ned i receptionen og bestilte en bil og chauffør til i morgen. Vi aftalte en pris på 600 RMB for en tur til The Great Wall og The Summer Palace, det var billigere end sidste gang. Så op igen, se fjernsyn, læse og skrive dagbog og ordne billeder på pc´en. Receptionen ringede op på et tidspunkt og fortalte, at det blev en mercedes bus der ville køre os, fordi det var meget mere komfortabelt med en sådan. Herligt og prisen var den samme.

Michael ankom kl. 19.50 og efter lidt tid tog vi på Kinesisk restaurant, nu skulle vi rigtig spise kinesisk under ordnede forhold. Michael har spist der før og havde en god oplevelse. Det viste sig at restauranten lå på 5. sal i et Marriott Hotel ikke langt fra hotellet. Vi fik vores egen bås/aflukke. Det er sådan de fleste kinesere ønsker at spise. Så kan de skabe sig lige som de vil når de er ude at spise. Vi fik bestilt en hel del retter og jeg glædede mig til at sætte mig at spise. Det viste sig dog, at de overhovedet ikke havde ris, de var udgået for ris. Vi måtte nøjes med nudler til maden.

Der burde deklareres en national sørgedag når en rigtig kinesisk restaurant løber tør for noget så basalt som ris i et land, hvis hoved afgrøde er ris. Bagefter tog vi hjem og gik hurtigt i seng, vi skulle jo tidligt op i morgen.

Ingen kommentarer: