Så blev det lørdag og jeg skulle igen have klient. Jeg er under uddannelse til lifecoach og som en del af uddannelsen skal jeg har klienter her på 2. år af uddannelsen. Det er spændende og udviklende at have klienter der ikke er en del af uddannelsen. Vi øver os på hinanden og har gjort det siden uddannelsens start, men det er noget helt andet at coache en person der ikke har den forudgående indsigt i værktøjerne.
Det er meget spændende at være en del af en anden persons udvikling og se dem vokse og tage vare på sig selv. Den udvikling der sker med mennesker når de ser hvordan de hænger sammen som mennesker og så får øje på deres egen måde at gøre tingene anderledes for deres egen skyld er vildt fascinerende.
Her i weekenden er jeg også hundepasser. Min venindes hun Tulle er på ferie her og det er så hyggeligt, ligenu ligger hun i sofaen og småsnorker, men hvis jeg bare tænker på at rejse mig, så er hun vågen og klar til narrestreger og så sørger hun for at jeg kommer på gaden flere gange om dagen, hun har jo visse behov som ikke kan blive tilfredsstillet indendørs. Der er ikke så meget græs og andre hundespor at snuse til, så turen går ud i det fri om det så regner eller ej.
Nu skinner solen og jeg tror at jeg vil benytte det gode vejr til at gå en tur før middagen, det skulle være så sundt.
God weekend.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar