onsdag den 13. juni 2007

Onsdag den 13. juni 2007

Ja, så gik der igen lidt tid siden jeg var her sidst. Jeg har brugt tiden på at leve og have det dejligt. Manden jeg har mødt er stadig det dejligste der kan gå på to ben og denne weekend er sat af til samvær med ham. Det glæder jeg mig vildt til og nu er der ikke længe til. Det er jo ikke så let når man lever i forskellige landsdele. Det gør det selvfølgelig spændende når vi så ses, da vi ikke kan overrende hinanden.

Jeg har også lige været på seminar med ledelsen på arbejdspladsen og det var en konstruktiv oplevelse sådan at kunne tale ud af posen og gribe chancen for at ændre måden at arbejde på i positiv retning. Jeg er dog lidt bombet, da jeg kom lidt sent i seng. Det er ikke tit det sker, men det sætter da sine spor at være så længe oppe.

Nu må jeg videre med lidt læsning til min uddannelse, der er hele tiden noget der skal tages af.

1 kommentar:

Unknown sagde ...

Jamen sikken dog en dejlig nyhed. Tillykke med det!
KH Siffe - enjoy it