lørdag den 28. juli 2007

Som tiden dog går når man har det sjovt.

Nu er det efterhånden meget længe siden at jeg har skrevet noget. Der er sket mange ting siden sidst.

Jeg har mødt forelskelsen i fuldt flor og objektet for mit vanvid hedxer Palle. Han er manden som har bragt mit blod i kog og han er bare så dejlig. Vi har det fedt sammen og sikke en sommer vi har haft, vejret har ikke været særligt godt, men det har selskabet tilgengæld.

Vi fik tilbragt næsten 14 dage sammen og det har været utroligt dejligt og givende. Det er dejligt når man finder genklang i et andet menneske for det an selv indeholder og interesserer sig for. Jeg vil dele han dejlige åsyn med jer der læser dette, han er bare så sød.



Her er vi på stranden ved Tranum i Nordjylland, ellers har vi været i Odense hvor han bor. Det er selvfølgelig ikke optimalt i forhold til at jeg bor i København, men broen er jo bygget og bilen opfundet, så det lader sig jo gøre alligevel.

Ellers har mit liv budt på endnu en trænings klient i min egenskab af coach. Det er simpelthen så vidunderligt, at være vidne til et andet menneskes forunderlige forandring når der går hul på det panser vi går rundt med til dagligt. At komme under overfladen og ind til det ægte er så givende og pragtfuldt.

Der er certificering i november og så er jeg færdiguddannet som ID-lifecoach. Det glæder jeg mig meget til. Samtidigt kan jeg ikke helt slippe det, jeg har meldt mig som lærling på et af de nye hold på uddannelsen. Så har jeg mulighed for at hjælpe nye coaches på vej i uddannelsen og samtidigt få gennemgået pensum endnu en gang. Repetition skader jo ikke og det er dejligt at møde 26 nye mennesker som er vilde efter uddannelse og selvudvikling.

Min elskede er i dag til Vesterhavs Rock og jeg sidder i København og skriver her, jah - sådan kan det jo gå. I stedet for at være i Nordjylland skal jeg starte med den nye klient i morgen tidlig formiddag og kan derfor ikke nå gennem landet og være klar til klienten, hvis jeg tog til festival i aften og ville se alle koncerterne. Øv, men han kommer til København mandag eller tirsdag, så der er håb forude for kærligheden.

Der har også været store omvæltninger i min stue, jeg har flyttet rundt på det hele og nu har jeg en anden udsigt og en bedre placering af spisebordet. Det er utroligt hvad det kan føre til at jeg har købt et rundt spisebord, det giver nye muligheder, men stiller også andre krav til stuens indretning. Nu står det godt, men det afslører også at jeg er har behov for en fladskærm istedet for den store klods af et fjernsyn jeg har nu, det ser så stort ud på reolen. Der skal måske også en anden reol ind i stedet for den jeg har haft længe nu. Det er da utroligt hvad der kan ske når man ændre lidt på faconnen af et møbel. Nu må tiden vise hvad der skal ske, det kræver jo altsammen penge at gennemføre.

Nu må jeg i gang med at læse min nyeste bog: Kærligheden er ikke for kujoner (Birgit Weber). Jeg synes at den er god og sætter lys på nogle af de små julelege vi nogen gange benytter. Lærerigt og absolut anvendeligt. Nu vil jeg nyde weekenden og håber at alle også gør det. Jeg vil slutte af med nogle billeder skudt i vores dejlige og storslået land.