fredag den 18. maj 2007

Mandag den 14. maj 2007

Sov til kl. 8.30 – dejligt. Så ned til morgenmad, der var heldigvis frisk frugt i massevis og varm kaffe. Tilbage på værelset for at planlægge dagens køb. Jeg besluttede at købe, 1 hel taske (den anden kom til skade da jeg faldt), 1 visitkortholder mere og en yderligere kimono. Hvis det ville lykkes mig at nøjes med det, så skulle jeg have and til frokost – igen.

Tasken, 2 visitkortholdere i skind og 1 ekstra kimono blev alt sammen indkøbt og selvom det var flere ting end jeg ellers har aftalt med mig selv, så stod den på and til frokost alligevel. En passende afslutning på en dejlig tur og så ellers ud til taxien til hotellet. Nu handler det om at nyde livet og resten af tiden. Så skal der pakkes, soves og ses tv. I morgen skal jeg hjem.

Her er et billede af hvordan der ser ud på markederne, det er sælgere fra væg til væg og med 2 meters mellemrum og stort set samme varer, så kunsten er at få det billigst muligt og der er rigelige muligheder fordi de alle er vilde efter at få solgt noget. Man kan presse dem med at man kan få det billigere hos andre og det er ofte tilfældet.

Ingen kommentarer: