Torsdag den 31. maj 2007

Så blev det torsdagen, hvor jeg blev en hel del klogere på livet og hvad det kan bringe. Jeg har nu dated på nettet en stykke tid og har skrevet sammen med en amerikaner, som pt. skulle være i Ghana for at sælge nogle biler der. Det lød lidt underligt, men det kunne jo ske, meget mod min vilje er det jo faktisk sandt at jeg ikke ved alt. Hyggeligt men også med afstand på, han var jo amerikaner og der manglede lige dét der vækker en dyb interesse og et stille løfte om mere.

Vi skrev sammen dagligt og pludseligt beder han mig om en tjeneste, det viser sig at han ønsker at jeg sender nogle dvd-film og x-box spil til ham i Ghana, så ham og datteren havde noget at lave mens de ventede på bilerne. Det var et vildt ønske at bede om, tingene skulle sendes med fedex og det koster en formue, for slet ikke at tale om udgiften til film og spil. Jeg sagde derfor nej til at sende det ønskede, de måtte kede sig i lidt tid, det gik jo nok alligevel. Siden har jeg ikke hørt et ord fra ham og så bliver jeg nysgerrig. Jeg googlede ham og gæt hvad jeg fandt:

Han havde sidste år gjort noget lignende, bare med en anden forklaring. Han var en løgner og (nyt ord til ordbogen) trickdater. Jeg er ganske glad for at jeg er lidt mistænksom af natur, det gør at jeg har begge ben på jorden og ikke går længere end jeg selv kan følge med til. Det viser sig at jeg slap heldigt, der er flere der har måttet bøde med en del penge til fjolset, men hold da op hvor har jeg grinet i dag, tænk at jeg skulle udsættes for den slags.

Moralen må være: hvis du dater på nettet så husk lige at tænke dig godt om: "Det er ikke alt der glimter, der er guld", som et gammelt ordsprog siger. Det skal dog ikke afholde mig fra at date videre, der skal jo nok være en til mig også.

Onsdag den 30. maj 2007

Fredag den 25. var der madklub. Det er efterhånden en institution i sig selv. Det er vores gamle HK-klub bestyrelse der kaster sig ud i kulinariske eventyr ca. hver tredie måned. Vi startede madklubben for at fremme samarbejdet og fordi vi kan lide god mad. Det hjalp jo nok på samarbejdet, men jeg tror ikke at der var de store problemer. I forhold til maden var der ikke nogle samarbejdsproblemer - snarere tværtimod.

Vi besøger hinanden på skift og værtinden den aften det skal holdes vælger tema, det vil sige f.eks. hvilket land maden skal komme fra. Vi starter kl. 13 når vi får fri og samles med hver sin stak opskrifter alt efter temaet. Så får lidt rødvin og bliver så enige om menuen for aftenen. Det skal lige siges at menuen skal være på mindst 4 retter og også gerne en kaffe model eller speciel drink der passer til temaet. Så bliver der skrevet indkøbsseddel og så drager vi i samlet flok ud at handle. Det minder lidt om en militær operation, vi har værtinden som koordinerer listen med hvad der kommer i vognen. Vi får så også købt hvad vi hver især vil have at drikke og så går turen ellers hjem til aftenens vært.

Her indtages køkkenet af alle deltagere. Vi starter med en lille appetitvækker og når den er vel overstået så går det store arbejde igang med at fabrikkere aftenens menu. Der er ingen genveje, alt laves fra bunden hvis overhovedet muligt, dvs krydderpasta og den slags laves på stedet og alle deltager. Også her er der en overordnet kontrol af opskrifterne, her kommer min organiserigsevne til udtryk: jeg koordinerer hvem der har gang i hvad og de følger nærmest blindt rækkefølgen. Det hjælper til at få de rigtige ingredienser i de rette retter. Der er ikke meget plads til autonome indslag, men det hænder da at der er en udbryder gruppe som laver en hel ret færdig. Størrelsen af køkkenet spiller ingen rolle, der kan fint snittes grøntsager ved et spisebord i stuen hvis køkkenet er lille. Det er afsindigt skægt og vi hygger ud over alle grænser når vi gør det. Samtidig er det blevetforbudt at tale arbejde til disse arrangementer.
Vores klub er blevet fusioneret med en anden klub og der er valgt en helt anden bestyrelse, men vi fortsætter vores arrangementer, vi vil slet ikke undvære dem længere.

Vi laver mad stort set hele aftenen, ofte går vi først igang med desserten ved 21.30 tiden, på det tidspunkt er det i hvert fald ikke sulten der præger værket, men vi har endnu ikke givet op overfor mængden af mad, vi kæmper os troligt igennem mængden. Der er ingen der snakker slankekur, fedtfattige retter eller bare overvejer hvorfor der skal 500 gr smør i en chokoladekage, vi gør og spiser hvad der står i opskriften. Omkring sidste bus mod byen slutter vi af så mankan komme hjem i god ro og orden. Hele arrangementer tager fra start til slut ca. 11 timer og det føles på intet tidspunkt som lang tid.

Se det er livet venner når det leves fuldt ud.

Lørdag stod den på date, det var meget hyggeligt og sjovt, men det var måske ikke mit livs kærlighed jeg lige fandt der. Det vil tiden vise.

Søndag skulle jeg til en Godspel og Soul koncert i Sct. Stefans kirke. Jeg skulle med et par kolleger ud at spise først og så videre til koncerten. Hold da op et brag af en koncert - der var gang i hvælvingerne skal jeg lige love for. Det var helt fantastisk og jeg forstå absolut godt den livskraft der udspringer fra sådanne koncerter. Vi var helt høje bagefter. Vi stod op og sang og dansede med til musikken og sangen - fænomenalt.

Mandag stod den så på vasketøj og afslapning, nu var der brug for at komme tilbage til mig selv og få styr på de praktiske ting jeg også skal tage mig af i hverdagen. Så arbejdsdagen jo også igen.

Dagen i dag er brugt godt på arbejdet og blev afsluttet med et klubmøde, hvor også vores ferielotteri skulle trækkes. Det er altid spændende når der skal trækkes i lotteriet. Der sidder omkring 25 glade og forventningsfulde ansigter og følger helt vildt med i udtrækningen. Stor var min overraskelse da jeg blev den heldige vinner af hovedpræmien på kr. 3.000. Det er da et tilskud til ferien der vil noget, men jeg er sikker på at der er plads på kontoen efter Kina turen. Det er så fedt at være så heldig. Så nu sidder jeg bare og nyder min aften før hverdagen kommer igen i morgen.

Torsdag den 24. maj 2007

Hold da op hvor tiden går hurtigt. Det siges at være et aldersfænomen, men det er endnu ikke definitivt bevist - så jeg vil lade tvivlen komme mig til gode.

Livet går stærkt når man har det sjovt og det har jeg. Det meste af tiden i hvert fald, de mindre sjove indslag vil jeg ikke bruge mere tid på end højst nødvendigt, men de sniger sig jo ind på livet af mig alligevel og så må der handles konstruktivt.

Livet er siden sidst gået med en 50 års fødselsdag i familien - herlig fest. Det er så dejligt når familien samles om en glædelig begivenhed og det er ikke så tit vi alle har tid til at mødes. Fødseldags barnet blev fejret med manér og alle havde en god fest.

Dagen efter stod den på udflugt til Dyrehavsbakken med kollegerne. Vi skulle ud og lege 5 kamp, hvilket hold skorede flest point ved hjælp af fodbold, dart, pileskydning, frøkast og håndbold. Lad mig sige, at der ikke er gået mange sports talenter tabt i blandt os, men sjovt var det og selv mindre gode atleter kan kæmpe - om ikke andet så om IKKE at slutte sidst på skorekortet. Efter de fysiske udfoldelser så måtte vi jo have nogle kalorier i stedet for dem vi havde brugt på sporten. Der var arrangeret en buffet til os og jeg må jo nok indrømme, at vi heller ikke kan regne for jeg er overbevist om, at der blev indtaget langt flere kalorier end der var blevet forbrændt under 5 kampen. Det foregik dog i god ro og orden og der var ingen kappestrid om hvem der spiste mindst i hvert fald. Så var der almindelig bakketur derefter, der skulle lige prøves nogle ting, blandt andet at skyde med maskinpistol, ja altså bakke udgaven. Vi skulle gerne have nogle bamser med hjem som bevis for vores brilliante skafferinstinkt. Det lykkedes da også flere af os at skyde så der kunne tages 4 bamser af en vis størrelse med hjem. Stor tillykke til de to gode skytter.

Søndag den 20. maj 2007

God rigtig hjertelig morgen til alle der måtte kigge ind her.Min vægt er på vej ned igen, det er nu dejligt at komme tilbage til gode grøntsager og groft brød. Det giver en helt anden fornemmelse i kroppen.

Nu nærmer tiden sig også, hvor hverdage banker på døren og de dejlige fridage tager slut. Det bliver nu meget godt, at komme tilbage til min dejlige kolleger og mit spændende arbejde. Nu har jeg ikke tænkt eller hørt noget om arbejdet i 3 uger, det har været dejligt, men jeg savner det også nu. Det bliver spændende at se hvor langt de er kommet med edb-systemet og om jeg skal forsætte på fuld tid med det eller jeg skal bruge mere tid på mit sædvanlige arbejde som jo har lidt under mit fravær.

Det er en dejlig tid lige i øjeblikket, jeg er begyndt at chatte med en dejlig mand og den første samtale varede 1,5 time. Det er så spændende og glædeligt, men sidste gang sidder stadig lidt i kroppen, men forventningen vil ud, så mine følelser slås lidt med sig selv. Jeg skal se han om 14 dage, og jeg glæder mig meget til at se personen bag skriverierne og en rigtig dejlig og glad stemme. Han bor i Århus, så vi kan ikke bare rende sammen når vi har lyst, men det giver basis for nogle lange sjove, udviklende og dybe samtaler. Det må siges at foråret er kommet til København.

Tulle er her stadig og ligger lige nu i sofaen og små snorker, det er så hyggeligt og hun var årsag til en rigtig dejlig gåtur i går aftes omkring midnat. Jeg havde igen chattet med Århus til sent og nu skulle Tulle så have en tur før natten.

Det var så smuk en aften, helt stjerneklart og ikke en vind der rørte sig, det var som om jeg havde hele verdenen for mig selv, så der var plads til mine tanker og ønsker for fremtiden.

Rigtig dejlig søndag til alle.

Lørdag den 19. maj 2007

Så blev det lørdag og jeg skulle igen have klient. Jeg er under uddannelse til lifecoach og som en del af uddannelsen skal jeg har klienter her på 2. år af uddannelsen. Det er spændende og udviklende at have klienter der ikke er en del af uddannelsen. Vi øver os på hinanden og har gjort det siden uddannelsens start, men det er noget helt andet at coache en person der ikke har den forudgående indsigt i værktøjerne.

Det er meget spændende at være en del af en anden persons udvikling og se dem vokse og tage vare på sig selv. Den udvikling der sker med mennesker når de ser hvordan de hænger sammen som mennesker og så får øje på deres egen måde at gøre tingene anderledes for deres egen skyld er vildt fascinerende.

Her i weekenden er jeg også hundepasser. Min venindes hun Tulle er på ferie her og det er så hyggeligt, ligenu ligger hun i sofaen og småsnorker, men hvis jeg bare tænker på at rejse mig, så er hun vågen og klar til narrestreger og så sørger hun for at jeg kommer på gaden flere gange om dagen, hun har jo visse behov som ikke kan blive tilfredsstillet indendørs. Der er ikke så meget græs og andre hundespor at snuse til, så turen går ud i det fri om det så regner eller ej.

Nu skinner solen og jeg tror at jeg vil benytte det gode vejr til at gå en tur før middagen, det skulle være så sundt.

God weekend.

Onsdag den 16. maj 2007

Rigtig hjertelig godmorgen.

Så er jeg allerede vågen, hvem skal dog sove mere end 6 timer, selvom jeg inden da har været vågen i over 24 timer. Jeg er frisk og kan ikke sove længere, jeg har prøvet, men det hævner sig jo nok senere i dag og så må jeg tage den derfra.

Det er pragtfuldt at være hjemme igen og sove i min egen seng. Det virkede helt vildt blød i forhold til den kinesiske, som nærmest var et bræt med et lagen over. Min hofter brokkede sig de mange første dag, men en sammenfoldet dyne at sove på gav lidt blødt at ligge på.

Dagen skal bruges til at få handlet og få noget dejligt sundt mad for første gang i lang tid. Jeg glæder mig til det.

Tirsdag den 15. maj 2007

Så oprandt dagen hvor jeg skal hjem til Danmark og ordnede forhold igen. Jeg har pakket det hele og morgenmaden blev indtaget på hotellet, da jeg ikke havde meget på værelset. Vel oppe igen blev de sidste ting pakket ned og så gik turen ellers ned til receptionen for at checke ud og betale regningen. Det var faktisk ikke særligt dyrt, for hele 13 overnatninger, en del morgenmad, Michaels overnatninger og brug af internettet beløb sig til 4507 RMB, som omregnet skulle give ca. 3400 kr. Det er da billigt.

Så bestille en taxi til at køre mig til lufthavnen, det var en lille tur på en time og kostede 125 RMB, det var jo billigt for at ankomme i god ro og orden derude. En venlig portør tog sig af alle mine kufferter og sørgede for at jeg fik en anden vogn at have dem på, da det viste sig at jeg skulle stå i kø i længere tid for at checke ind.

Vi stod i fire køer og jeg stod selvfølgelig i køen til economy, men der skete ikke noget og efter at have filet negle ændrede hun skiltet til businessclass og så måtte vi alle finde en anden kø. Jeg endte langt ned i køen, men jeg havde jo god tid, så det gik nok. Ved gud om ikke de, uden at have checket nogen ind, ændrede skiltet igen til economy extra og så måtte hele kødranden finde et andet sted at tjekke ind. Det passer selvfølgelig meget godt med at der skal mindst tre kinesere til at fucke tingene grundigt up, men behøver de bevise det hele tiden???????

Jeg holdt min håndbagage uden for øjesyn og fik vejet de to kufferter ind uden at de overhovedet spurgte om noget, jeg er ikke sikker på at de tænkte nærmere over det. Det vejede da også kun 23,5 kg. Herregud!

Så kunne jeg ellers futte rundt i lufthavnen og bruge lidt penge på kaffe og sådan noget, det gik rimeligt hurtigt. Da jeg kom hen til gaten fik jeg fat i BT og så faldt roen over fruen. Derefter sad jeg og talte med en dansk tekstilimportør og så var det tid til at komme ombord. Alt i alt helt ok.

Jeg fik heldigvis et tomandssæde for mig selv, så der var plads til at flytte lidt rundt når bagdelen sov for meget. Vi blev stopfodret, så jeg vejede flere kilo mere da vi landede, sådan føltes det i hvert fald. Det gik egentlig rimeligt hurtigt, selvom det tager 40 min. længere at flyve hjem igen. Bagagen kom ekstremt hurtigt og jeg var ude af terminalen som en af de første og fik hurtigt en taxa og så gik turen ellers hjemad - herligt.

Hold op hvor har jeg købt ind, det er ikke helt forkert at der er mere nyt end medbragt, men jeg kom da hjem med det hele uden kontrol, havde jeg skulle fortælle hvor meget det havde kostet, havde jeg skulle betale skat og moms af en del af det. Ikke mine ord igen. Shhhhhh..

Nu vil jeg se lidt morgen fjernsyn og drikke noget kaffe og spise nogle gulerødder, det er meget nødvendigt. Jeg har taget 4,4 kg på de sidste 3 ugen og det er også ok, men nu skal de væk igen og jeg savner grøntsager, så jeg skal ud og købe en masse i morgen, så livet kan komme tilbage på skinner igen. Jeg har lidt valuta til salg når sønnen kommer hjem igen, vi snakker om 427 RMB. Det kan jo selvfølgelig være at jeg bestiller produkter for pengene eller hvad????

Mandag den 14. maj 2007

Sov til kl. 8.30 – dejligt. Så ned til morgenmad, der var heldigvis frisk frugt i massevis og varm kaffe. Tilbage på værelset for at planlægge dagens køb. Jeg besluttede at købe, 1 hel taske (den anden kom til skade da jeg faldt), 1 visitkortholder mere og en yderligere kimono. Hvis det ville lykkes mig at nøjes med det, så skulle jeg have and til frokost – igen.

Tasken, 2 visitkortholdere i skind og 1 ekstra kimono blev alt sammen indkøbt og selvom det var flere ting end jeg ellers har aftalt med mig selv, så stod den på and til frokost alligevel. En passende afslutning på en dejlig tur og så ellers ud til taxien til hotellet. Nu handler det om at nyde livet og resten af tiden. Så skal der pakkes, soves og ses tv. I morgen skal jeg hjem.

Her er et billede af hvordan der ser ud på markederne, det er sælgere fra væg til væg og med 2 meters mellemrum og stort set samme varer, så kunsten er at få det billigst muligt og der er rigelige muligheder fordi de alle er vilde efter at få solgt noget. Man kan presse dem med at man kan få det billigere hos andre og det er ofte tilfældet.

Søndag den 13. maj 2007

Vi stod op kl. 8.00, pakkede taske og gik ned til morgenmaden. Vi skulle i Den Forbudte By og vi tog derhen med taxi. Vi blev afleveret ved den nordlige indgang, nu skulle vi ud på en laaannng gåtur. Det er nogle enorme bygnings anlæg de har fået bygget dengang. Det meste var bemalede bygninger og vi ville se en bestemt bygning der skulle indeholde pileskydnings redskaber/våben, men til Michaels store skuffelse, viste det sig bare at være et sted og ikke en udstilling, det var bare et sted hvor kejseren afholdte skydeøvelser.

Der var en masse porte og religiøse skulpturer, men selve betydningen/fornemmelsen af stedet forsvinder lidt når man er omgivet at rød, hvid, blå eller hvilken farve stue der lige nu passerer/masser sig forbi dig. Vi snakker horder af mennesker her. Kinesere enkeltvis eller i flok har en utrolig udviklet evne til IKKE at se og være opmærksomme på, at der er andre mennesker omkring dem. De stopper op, går meget langsomt, skubber, går ind i dig, spytter, stikker dig med paraplyen – ganske uden blusel, de ænser ikke at der er andre end dem selv. Det er nok den mest egenartede erfaring jeg har gjort mig hernede. Det handler ikke om turister alene, men de er lige så slemme overfor hinanden. Så jeg valgte ikke at tage det personligt.

Noget andet der virkelig har slået mig er, hvor meget man virkelig er nødt til at handle om prisen. Jeg synes selv, at jeg er blevet god til det, men de smiler stadig når jeg går, så de har alligevel tjent penge, så det kan ikke være helt lidt nok jeg betaler, men jeg er jo glad alligevel, så det går jo nok.

Da vi kom til Silkemarkedet tog vi op på 6. sal og spiste frokost. Vi fik Roast Duck og forårsruller. De smagte helt pragtfuldt, om end en halv and ikke fylder meget på fadet når den er skåret i stykker. Vi blev dog mætte og nu skulle er handles. Vi skulle have de sidste ting købt ind, så jeg kunne få pakket det meste i morgen. Turen går jo hjem tirsdag.

Michael ville købe sig et helt sæt golfkøller med taske. Han måtte helt ned i kælderen og se lageret for at finde lige de rigtige til ham. Han fandt også nogle der passede til ham og så gik forhandlingen ellers i gang. Hun startede ud med at forlange 1850 RMB, men Michael fik forhandlet hende ned til 999 RMB, hvilket svarer til ca. 733 kr. For det fik han et helt sæt køller, taske, sokker til de store køller, hætte til tasken og en bagage taske på hjul til hele molevitten. Det gør det noget nemmere at transportere når han skal hjem igen. Ikke dårligt.

Jeg fik købt et større sd kort til mit kamera og en usb nøgle, en lækker kabine kuffert og endelig en nøglepung. Rigtigt gode køb. Derefter tog vi hjem i en taxi, Michael skulle hjem med toget kl. 17.15 Han fik pakket alle sine ting sammen og kom af sted.

Så kom turen til mig, nu skulle jeg finde ud af at få alle ting med hjem – uden overvægt – i bagagen altså. Det er lykkes mig at få alt anbragt i de to nye kufferter, jeg så prøve at tagen den gamle kuffert tom med hjem, hvis ikke det lykkes, så bliver den derude i lufthavnen.

Jeg ved endnu ikke hvad jeg skal have til aften – hvis noget. I morgen er sidste chance for at handle, hvis der er noget der mangler, til at starte med kan jeg jo sove lidt længe.

Lørdag den 12. maj 2007

Jeg havde bestilt bilen til kl. 9.00, så vi kunne nå det hele. Michael har en aftale kl. 17.00 (global firmafest), så vi har lidt travlt. Det var en fed bus, Michael og jeg kunne sidde på hver sin række med benene op og nyede turen. Der var aircondition og tonede ruder, så solbrillerne kunne lægges og udsigten nydes. Trafikken var ikke slem, så det gik rask derudaf. Vi ankom 1,5 time efter vi startede, så tog vi liften op, de sætter 6 voksne mennesker i en lille bitte metalvogn på en spændt wire. Det er temmelig skræmmende at køre deropad i blæsevejr, men vi kom godt derop og gik rundt blandt halvdelen af Kina. Sådan føltes det og da kinesere ikke har begreb om funktionaliteten i køkultur, så var det hver mand for sig selv. Jeg er ved at lære det.

Så ned igen med endnu en lille vogn, men nu blæste det ikke nær så meget, så det var en mere behagelig tur og der var også mulighed for at tage billeder. Vel nede igen var det tid til at se om der var mulighed for at finde et helt almindeligt toilet – altså et sidde toilet. Der var også et hav af turist boder med de samme varer og så kunne de overbyde hinanden. Vi kiggede lidt, men besluttede at det ikke skulle være der vi handlede.

Så gik turen til The Summer Palace, det tog ca. 1 time, det er nu ganske fedt at have privatchauffør, selvom jeg godt kan lide selv at køre. Vi gik og gik i paladset, det er et enorm område og jeg gik uden stop i 1,5 time, det er lidt af en rekord for mig og mine fødder, så endnu en gang gik min tak til skomagerne. Der var en fantastisk smuk natur og jeg kunne godt forstå at det var det foretrukne sted at opholde sig for enkekejserinden der byggede det. Jeg fik købt lidt turist gejl og et sæt sommerfuglevinger til Freya (min venindes barnebarn).

Så ind i bussen igen og hjemad. Vi fik chaufføren til at sætte os af ved Marriott Hotel, vi skulle jo have noget sen frokost og der ligger en Pizza Hut. Det smagte aldeles pragtfuldt. Hurtigt ind i en taxi, jeg stoppede ved supermarkedet og Michael strøg over til hotellet, han skulle i bad og videre til den globale fest i arbejdsregi.

Jeg fik købt lidt godt til aften og nogle sodavand. Michael strøg afsted og jeg glæder mig til en god film i aften. En ny dag venter i morgen med besøg i Den Forbudte By og på silkemarkedet igen.

Fredag den 11. maj 2007

Dagen blev brugt med fødderne oppe. Jeg gik kun ned i receptionen og bestilte en bil og chauffør til i morgen. Vi aftalte en pris på 600 RMB for en tur til The Great Wall og The Summer Palace, det var billigere end sidste gang. Så op igen, se fjernsyn, læse og skrive dagbog og ordne billeder på pc´en. Receptionen ringede op på et tidspunkt og fortalte, at det blev en mercedes bus der ville køre os, fordi det var meget mere komfortabelt med en sådan. Herligt og prisen var den samme.

Michael ankom kl. 19.50 og efter lidt tid tog vi på Kinesisk restaurant, nu skulle vi rigtig spise kinesisk under ordnede forhold. Michael har spist der før og havde en god oplevelse. Det viste sig at restauranten lå på 5. sal i et Marriott Hotel ikke langt fra hotellet. Vi fik vores egen bås/aflukke. Det er sådan de fleste kinesere ønsker at spise. Så kan de skabe sig lige som de vil når de er ude at spise. Vi fik bestilt en hel del retter og jeg glædede mig til at sætte mig at spise. Det viste sig dog, at de overhovedet ikke havde ris, de var udgået for ris. Vi måtte nøjes med nudler til maden.

Der burde deklareres en national sørgedag når en rigtig kinesisk restaurant løber tør for noget så basalt som ris i et land, hvis hoved afgrøde er ris. Bagefter tog vi hjem og gik hurtigt i seng, vi skulle jo tidligt op i morgen.

Torsdag den 10. maj 2007

I dag tog jeg til CCTV Tower, det er en roterende restaurant i 213 m højde, ca. midt på fjernsynstårnet, der er 405 m højt i det hele. Jeg kan se det fra mit vindue på hotellet og det er smukt om aftenen med alle de lys der er. Der bliver vist ikke tænkt på omkostningerne ved at holde det lysshow kørende. Det er højt og på en klar dag kan se langt, men det var lidt skyet i dag.

Der er en distinkt mangel på engelske oversættelser af informationen. Det var kun elevatorføreren, der kunne så meget engelsk, at jeg fik at vide højden på masten og tak for besøget, kom snart igen. På den anden side, så er der ingen forudfattede meninger om min oplevelse, men det er godt nok irriterende at det så ofte mangler.

Jeg fik dog taget nogle oversigts billeder og drak en coca cola ice cream soda, bestående af chokoladeis, coca cola og flødeskum på toppen. Det hele drikkes med et sugerør. Spændende, men nok ikke lige noget jeg bliver forfalden til.

Efter turen i højden, besluttede jeg at se et andet center og gik fra tårnet til Beijing Rural Trading Center, det var noget af en lang og begivenhedsrig tur. Det var nok længere end jeg lige havde indset, men hvor der er en vilje er der også en vej. Jeg skulle dog lige en tur i asfalten inden jeg nåede frem. Jeg havde lige købt en ananas pind, det er en kvart ananas på en pind, ligesom en slikkepind, bare den sunde slags. Glad gik jeg rundt og spiste af den, da vejen lige pludselig kom farende og overfaldt mig. Der var ujævnt der hvor jeg gik og så lå jeg der og flød med en beskidt ananaspind og forslået stolthed. Pinligt sådan at tage en slapper på den meget uorganiserede måde, så det gik hurtigt op igen og børste stoltheden af og så ellers fortsætte frem.

Jeg nåede frem i nogenlunde god ro og orden og gik på jagt efter nøglepungen til mor. Jeg fandt også nogle stykker, men de var ikke særligt pæne og alt alt for dyre. Jeg opdagede en Pizza Hut og der blev frokosten indtaget, lidt trøst over faldet tidligere og over ikke at kunne finde lige den nøglepung jeg åbenbart leder efter.

Så gik turen hjemad igen. Jeg skulle handle og derefter hjem. 2. etage på supermarkedet indeholder kun tøj og der var ikke noget interessant. Jeg vakte dog rimelig stor interesse, mens jeg vandrede rundt mellem reolerne. Hvad laver en turist dog her synes de at tænke og de havde ret, hvad lavede jeg dog der? Ned igen og købe mad og så hjem igen. Mine fødder er ved at have fået nok. Har igen forsøgt at få fat i banken uden held. I morgen må jeg låne Michaels telefon, for at prøve at få fat i banken i åbningstiden. Det skal nok lykkes på et tidspunkt. Nu er der dømt filmaften.

Onsdag den 9. maj 2007

Sov også længe i dag, det er jo ferie trods alt. Jeg kom ud af døren kl. 12.30 og tog til et varehus kaldet Parton, det minder lidt om Magasin eller Illum og med priser der svarer til. Varerne er den ægte vare og det er sjovt at se priserne sammenlignet med priserne på markederne og ikke mindst kvalitetsforskellen. Nu bliver det nemmere at skelne de gode kopier fra de dårlige, skulle det nu ske at jeg kunne tænke mig at købe flere ting.

Det er også dejligt befriende at kunne se på en vare uden at blive overfaldet med tilbud om priser, bare at kunne stå og kigge tingene nærmere efter og vurdere om det nu også skal med hjem – PRAGTFULDT.

Jeg ville også hæve penge, men maskinen virkede ikke, så kunne det også være lige meget og jeg gik på Starbucks og drak varm chokolade, hold da op hvor den smagte pragtfuldt og så muligheden for at sidde i en afslappet atmosfære med et magasin i hænderne og slappe af – herligt.

Derefter gik turen til Silkemarkedet, jeg skulle hæve penge og måske bestille en kjole eller lignende syet til mig. Pengespørgsmålet først – nedtur! Denne maskine ville heller ikke lege med, den kom kun med opfordringen til at lukke kontoen eller til nød skifte adgangskoden. Ja, så røg muligheden for at bestille yderligere tøj, da det jo skal betales og kunne jeg ikke hæve yderligere skulle der spares nu. Meget kedelig oplevelse og i bare desperation fandt jeg en anden automat og forsøgte igen – samme resultat. Nu var der kun en ting at gøre, tilbage til hotellet og forsøge at komme i kontakt med banken for at høre hvad der kunne være galt. Jeg vidste, at der var penge på kontoen, så det kunne ikke være problemet, men jeg havde måske overskredet en hævegrænse, som jeg ikke lige kendte til.

Det er sværere end jeg troede at få fat i banken, i skrivende stund venter jeg stadig på en opringning fra banken. Jeg har ikke fået min adgangskode med herud, så jeg kan ikke selv se min konto og dermed også mine mails fra banken, den har de sendt til min netbank, trods anmodning om at sende den til min almindelige mail. Såfremt det ikke lykkes at få yderligere kontanter, så bliver det en stille uge, da jeg jo skal have penge til at spise for også og Michael kommer først på fredag, så det er først der jeg kan låne yderligere.

Nå, det går jo nok også, jeg måske også købt det meste af det jeg skal i virkeligheden. Jeg mangler dog en nøglepung til min mor, hvis ellers jeg kan finde en. Jeg skal dog nok til Yashow marked for at finde den eller måske Pearl markedet for jeg har ikke rigtigt set nogle på Silkemarkedet.

Nu er det sent og jeg vil snart sove. I morgen er der en ny dag.

Tirsdag den 8. maj 2007

Sov længe lige til kl. 8.20. Så startede larmen på gangen, der var housekeeping på vej og som alle andre kinesere larmer de uforholdsmæssigt meget. Jeg lavede kaffe og spiste på værelset. Morgenmaden på hotellet lader meget tilbage at ønske. Den består af en masse kinesiske retter, ganske som dem der bliver serveret resten af dagen, så om det er morgen eller aften spiller ingen rolle, der skal bare mad på bordet. Der er en thermokande på værelset der 3 gange om dagen bliver fyldt med kogende vand, det er dejligt så kan jeg altid tage en kop kaffe eller te.

Dagens skulle bruges til en tur i Beijing Zoo, den rigtige denne gang. Jeg tog en taxi derhen, det slår mig stadig hvor billigt det er at køre i taxi og ikke mindst bekvemt. Jeg må sige at der er sørget godt for de besøgende i den zoologiske have, men forholdene for dyrene skulle de tage at se på, de var meget ringe og selvom de er meget stolte af deres pandaer og påstår at de kun leger om natten, stod den ene af dem i mindst 10 minutter og svingede hovedet frem og tilbage foran en gitterport. Det er et typisk tegn på stress og deres indhegning indeholdt ikke ret meget andet end en masse beton og lidt træstammer.

Jeg brugt 4 timer der, det var et stort område og der løb også et vandløb/å gennem haven. Der var en bådfart som jeg naturligvis også skulle prøve. Det kan godt være at de synes det er godt med turister, men på hele bådfarten stod der er et lille nips af en kinesisk ung pige og rablede en fortælling af sig, som tydeligvis var lært udenad, hun så lige frem og speedsnakkede i 15 min. Alt sammen på kinesisk og hun kunne ikke et ord engelsk, så jeg fik intet information om turen, men kunne nyde det uigennemsigtige vand vi sejlede i.

Efter at have rendt rundt i haven i 4 timer, var jeg meget mør i fødderne, så nu ville jeg hjem igen og have fødderne op. Jeg er stadigt vildt overrasket over hvor langt jeg kan gå med mine dårlige fødder. Det er nogle dejlige sko håndskomagerne har fået lavet til mig. Det har også taget lang tid, men resultatet er kommet lige på det rigtige tidspunkt, så jeg nu kan rende rundt næsten som jeg har lyst til.

Jeg stoppede op ved supermarkedet og fik købt et taletidskort til min kinesiske telefon, så jeg kan ringe til Michael og så selvfølgelig også noget ananas, det smager jo ekstremt dejligt og når de ligefrem gør den spiseklar til mig, så kan jeg ikke klage. Og så er det jo ligefrem sundt og indeholder fibre, som jeg ikke bliver overrendt af i den store stil.

Jeg sluttede dagen af med lidt tv, der er en interessant serie om det svenske skoleskib Gøteborg og dens færd fra Gøteborg til Kina. Det er meget interessant og så er der vel altid en film eller to jeg kan fornøje mig med.

Mandag den 7. maj 2007.

Denne dag er tilegnet hvile. Jeg går lige en tur i supermarkedet for at have noget føde i huset. Gennemgik supermarkedets 2 første etager og vil tage mere senere, mine fødder kan ikke klare mere. Jeg fandt ikke rigtigt nogen grøntsager jeg synes var interessante eller kendte, jeg fandt dog meget frugt som jeg straks hamstrede.

De har blandt andet ananas, de skræller den og skærer øjnene væk – det er en helt fantastisk service at få. Og så er de enormt billige, jeg gav knapt 4 kroner for to hele ananas, rensede og spiseklare. Det er jo en stor fordel når man kun har en kniv og et køleskab. Jeg tror at jeg spiser en ananas til aften, jeg skulle måske tage en hel ananaskur, det må være billigt her. Så tilbage til hotellet og op med benene. Surfede lidt på nettet og så ellers tv. Sov tidligt.

Søndag den 6. maj 2007.

Vi blev vækket af håndværkere allerede kl. 7.30. De er i gang med at lave den ene elevator og det skulle åbenbart ske søndag morgen – de er ikke rigtige kloge. Nå, men dagen var så kommet i gang og så kunne vi lige så godt gå ned og spise morgenmad. Planen for dagen var at vi skulle ind på banegården og købe en pladsbillet til Michael i aften når han skal tilbage til Tian Jin, vi skulle også i Zoologisk have og hente vores skræddersyet tøj Silkemarkedet – spændende.

Det tog en hel time på banegården, Michael skulle stå i kø med en ufattelig mængde kinesere der også ønskede at komme væk fra byen, men så havde han også fået sikret pladsbilletter både til i dag og igen næste søndag. Derefter blev vi enige om at tage til Beijing Bue Zoo, som er et akvarium.

Der var en masse fine og sjove fisk og der blev også fotograferet en del. Der var blandt andet en undervands tunnel to etager under jorden, så der var lækkert koldt, men et frygteligt ekko, så de kinesiske børn fyldt meget rent lydmæssigt udover antallet. Vi fandt heldigvis to stole til afslapning en kort tid før vi skulle videre.

Michael havde et specielt sted han ville spise frokost, så vi hoppede i en taxi og det viste sig at være Den Skandinaviske Restaurant. Her fik vi leverpostej m/bacon, stjerneskud og 2 x bøf stroganof med mos. Hold da op hvor var det dejligt at få noget mad man kendte. Det er godt at vide at stedet findes, hvis jeg bliver helt fortvivlet over den kinesiske mad. Der må sund mad til efterhånden, jeg savner mine grøntsager og grove brød. Heldigvis tager ferien også på det område slut på et tidspunkt så jeg kan komme hjem til mine sunde kostvaner. Nu skal det ikke lyde utaknemmeligt, men man er vel vanedyr og når man som jeg har tabt 28 kilo over længere tid, ønsker man ikke at tage dem på igen. Heldigvis er det jo som tidligere sagt et kortvarigt problem og livet skal jo også leves indimellem.

Så til silkemarkedet. Min jakke er simpelthen blevet så flot og Michaels smoking er bare flot og han bliver meget nobel og stilig at se på. Hans kinesisk inspirerede jakke havde han valgt stærk pink for til og det så frækt ud. Jeg overvejer at bestille mere tøj, men jeg skal jo også tænke over vægten på min bagage. Vi må se hvad det bliver til.

Michael mødte en kollega, som tilbød ham kørelejlighed tilbage til Tian Jin. Så slipper han for at tage toget med alle de mennesker, så det var hurtigt tilbage til hoteller og Michael ud af døren igen. Jeg begyndte at pakke for at skifte værelse. Jeg havde klaget over støjen fra boremaskinerne og blev tilbudt et andet værelse. Der gik det for alvor op for mig, hvor meget jeg har købt og jeg må tænke lidt over det i forhold til at bestille nye syede ting.

Det nye værelse havde heldigvis to senge, så det bliver dejligt når han kommer igen på fredag. Det er længere fra elevatorerne så jeg kan ikke høre håndværkerne længere. Det er ellers gået rigtigt godt at sove i samme seng hele weekenden, det har vi ikke gjort i rigtigt mange år, men sengen var heldigvis bred og vi var trætte. Nu er klokken 20 og jeg sidder med fødderne op og overvejer hvordan jeg får det hele med hjem. Jeg vil tidligt i send i dag, da håndværkerne vækkede mig så tidligt. Jeg er træt.

Lørdag den 5. maj 2007.

Lørdag tog vi en taxi til undergrunden og derefter et tog og en taxi mere til Temple of Heaven. Det er et enormt sted og vi tog mange billeder. Det var det sted hvor kejseren udstedte ordrer til undersåtterne og alt efter hvilken rang man havde, fik man plads på etagerne på trappen op til hans sted – højest. Det var bygget sådan at lyden fra kejserens plads centralt på toppen kunne høres af alle undersåtterne længere nede på pladsen. Det gav nogle ømme fødder og jeg var glad da vi skulle tage en taxi til Pearl Marked.

Her fik jeg købt 1 lille klokke til at hænge i bilen for sjov. Min søn siger dog at det så afslører når jeg kører uforsvarligt – som om jeg kunne finde på det. Jeg fik også købt en sommertaske, en weekendtaske/kuffert på hjul og en radioantenne til min iPod, så jeg kan høre iPod i bilen. Den sender så signalet via bilens radioantenne, det er ufatteligt hvor mange ting det pludseligt bliver nødvendigt at have (eller også skulle jeg måske have valgt den fra, men herregud lidt legetøj skal man jo have).

Frokosten blev indtaget på Kentucky Fried Chicken, også kendt som KFC, og jeg må indrømme at det absolut IKKE bliver mit favorit sted. Jeg tror ikke jeg vil vide hvad de gør ved kyllingen. Derefter tog vi en taxi hjem til hotellet. Vi var så trætte af at have vandret rundt i Tempel of Heaven.

Vi stoppede ved supermarkedet så vi kunne få handlet ind. Vi trængte til vand og noget mundgodt til senere. Det var en sjov oplevelse af se hvordan deres supermarkeder ser ud. Der kan jeg måske finde nogle grøntsager som jeg ellers mangler, de har så mange mærkelige grøntsager som jeg ikke ved hvad er eller også er jeg bare kræsen. Det kunne rent faktisk godt tænkes, jeg har hørt det før.

Derefter tog vi til hotellet og da vi begge var lidt møre, satte vi en film på pc´en, det blev faktisk til hele to film. Hvor var det dejligt i fødderne at have dem oppe, de skulle spares lidt til i morgen, da vi skal ud og rende igen. Da vi blev sultne ringede vi efter roomservice og fik bestilt noget stegt svinekød og ristede ris med grøntsager og rejer. Sjov blanding, men det passede meget godt sammen, eller også var vi bare sultne. Da vi skulle sove var vi dejligt afslappede, så det gik hurtigt.

Fredag den 4. maj 2007

Vi havde aftalt at vi skulle på Tiananmen Square og i Den forbudte By. Vi tog efter lidt morgenmad af sted på vores tur og kom også godt derind med taxi. Det vrimlede med mennesker på pladsen, fint klædte Kinesere og masser af børn. Der var faktisk ikke mange turister, så vi skilte os lidt ud.

Vi fik gået rundt på pladsen som man skal og taget et par billeder også, så gik turen mod den forbudte by lige overfor pladsen, bare over gaden. Lige overfor pladsen handlede altså her om at krydse en mindst 8 sporet vej. I Kina har de ikke gjort noget halvt, de er vilde med biler.

Allerede fra den anden side kunne vi se, at vi skulle stå i kø de næste par timer eller lignende, det væltede med kinesere. Der har måske også været et par udlændinge, men de kunne ikke ses i mængden. Vi kiggede på hinanden og besluttede at det måtte blive på et andet tidspunkt. Jeg kunne simpelthen ikke stå op så længe og jeg var jo lige kommet, så jeg nåede det jo nok.

Vi tog på Yashow marked i stedet for. Uh ha da, det var vildt som de små piger forsøgte at sælge mig alt mellem himmel og jord. Jeg måtte hele tiden øve mig i at sige pænt tak men nej tak. Det var svært at ignorere dem, de var meget støjende og insisterende.
Jeg fik da også købt:

- 10 sæt porcelænsspisepinde med stol til madklubben,
- større taske til hjemturen,
- en rigtig fed og hysterisk glad Buddha,
- 2 pashmina sjal,
- 2 ure og til sidst
- 250 gr. the kugler.

Michael fik købt 2 par sko, en golfkølle og en rejsetaske til den smoking han har bestilt.

Frokosten blev indtaget på tagetagen. Her var der et antal restauranter som kaprede kunder når de kom rullende op ad trappen. Vi blev bænket midt på et bord og fik bestilt noget mad og en cola. Det smagte udmærket og så kom turen til at betale. Det viste sig, at det kostede 160 rmb, som svarer til ca. 120 kr. Det var det simpelthen ikke værd, ikke en gang i Danmark. Vi gjorde vrøvl og efter længere tids argumentation frem og tilbage slog hun 40 rmb af prisen og vi betalte for at komme ud derfra.

Derefter tog vi til Silkemarkedet for at prøve tøjet vi havde bestilt. Min jakke sad skidegodt og jeg glæder mig til at den bliver færdig. Michaels smoking sad også godt og han kommer til at se skidegodt ud når den bliver færdig. Michael fik bestilt endnu en jakke til sig selv, denne gang i silke med kinesiske tryg på og syet i kinesisk snit. Jeg kunne forestille mig, hvor flot den ville blive til ham. Han valgte et shocking pink for til jakken. Jeg fik købt noget sort silke med gyldne løver på til puder til sofaen og også bagbeklædning.

Så tog vi hjem og diskuterede hvor aftensmaden skulle indtages. Det blev på et sted der hedder origus, et kinesisk pizza sted, hvor maden kostede 40 rmb pr person, det inkluderede pizza, drikkevarer og dessert. Billigt og i gåafstand fra hotellet. På vejen hjem købte Michael en række frugter jeg skulle smage på. Vi spiste frugt, deriblandt en dragefrugt som smagte lidt lige som kiwi og så satte vi en film på og så dr. Doolittle 3.

Frugten ser måske farlig ud, men den smagete rigtigt godt.

Torsdag d. 3. maj 2007

Dagen efter havde jeg dog meget ondt i nakken, ryggen og alle andre bevægelige dele. Et bad gjorde dog underværker, så jeg kunne bevæge mig nogenlunde frit rundt.

Vi skulle ud at skyde, til muren og på silkemarkedet den dag og hyrede en taxi til at køre os hele dagen. Det kostede os 650 rmb. Vi kørte fra hotellet ca. kl. 10.30 og vi kom frem til det militære
anlæg hvor vi skulle skyde. Jeg valgte en Magnum 45 mm, en M16 og en Sniper Riffle. Det er
vilde ting at anvende, men hold da op hvor gik det godt – lige på nær magnum 45, den var svær af styre. De andre våben gik det afsindigt godt med, især når man tager i betragtning af det var første gang jeg overhovedet anvendte noget lignende.
Her peger jeg på en Sniper Riffle.
















Herunder peger jeg på en Magnum 45





På dette billede peger jeg på en M16.

Derefter gik turen til Muren. Vi kørte og kørte, så kom den første kø og det skulle vise sig, at der var mere af samme skuffe. Vi holdt i kø i ca. 1,5 time og så bad vi chaufføren om at vende om hurtigst muligt og køre os til silkemarkedet, det var han yderst tilfreds med, da han var ved at opgive. Det viste sig, at det var gylden uge og der er alle og enhver der kan ude og glo på turistområderne. Så da alle sad fast begyndte busserne af læsse passagerne af og der gik mange mennesker ved siden af busserne og bilerne, ja de ligefrem overhalede flere gange. Der var ingen vej udenom vi måtte vente eller vende om. Øv også, men vi ville prøve igen næste weekend. Der skulle den gyldne uge være overstået og alting være mere normalt.

På silkemarkedet bestilte jeg en skræddersyet Kina jakke i sort silke, den kostede 800 rmb. Derudover købte jeg 2 dobbelte vendbare silkekimonoer, 1 enkelt silkekinomo og en kimono af blandings stof, alt i alt gav jeg 773 rmb for dem. Frokosten indtog vi på McDonalds og aftensmaden blev spist på Subway ved silkemarkedet. Vi var hjemme igen kl. 22.30. Meget trætte.

Onsdag d. 2. maj 2007

Selve flyveturen foregik med en urolig tour på ledige sæder, jeg kunne ikke finde en god stilling at sove i og kunne sikkert heller ikke sove alligevel. Selve flyveturen gik helt fint. Jeg var dog noget træt da jeg nåede frem. Så gennem diverse kontroller og aflevering af tre erklæringer for overhovedet at komme ind i landet.

Det første jeg skulle gøre, var at hæve penge og købe et telefonkort, så jeg kunne meddele sønnen af jeg var ankommet. Det gik helt fint og bagagen kom hurtigt, så jeg kunne begive mig mod udgangen og en taxi til hotellet. Vel ude fik jeg ringet til Michael og meddelt min ankomst. Michael oplyste at han allerede ville komme samme aften og blive der til søndag aften. Hvor herligt.

Derefter gik turen ud til taxi og videre færd ud i Kinas land. Jeg fattede ikke en hujende fis, men det lykkedes mig at finde en taxi, som lovede at finde frem til hotellet. Det tog en lille time og kostede 115 rmb. Ca 90 kr. Nu var jeg godt nok træt, men Michael sagde at jeg skulle holde mig vågen til om aftenen, så ville jeg ikke være mærket af jetlag så meget. I gennem eftermiddagen lykkedes det mig at falde i søvn 15 gange på en time. Så måtte jeg op og gøre noget, det blev til en tur i stueetagen af hotellet. Heldigvis var der mulighed for at få en kop the på værelset.

Det lykkedes mig at holde mig vågen til Michel ankom og så gik snakken ellers livligt til vi skulle i seng. Hold da k… hvor var jeg træt og selvom sengen var et bræt med lagen på, lykkedes det mig at sove nogenlunde.

Tirsdag den 1. maj 2007

Så har jeg oprettet en blog. Nu vil det så vise sig, hvad jeg faktisk vil bruge den til. Det vides endnu ikke, derfor vil der i starten ikke være så meget måske, men jeg skulle kende mig selv meget dårligt hvis ikke jeg tager hævn hurtigt.

Denne dag var for manges vedkommende afsat til øl, hygge, møder eller hvad virkeligheden ellers måtte byde på. For mit vedkommende var det starten på en oplevelse af de store. Jeg skulle til Kina og besøge min søn. Hans arbejde havde taget ham ud af landet og nu skulle mor så på besøg. Spændendingen var stor, det var jo langt væk og jeg skulle flyve i 9 timer. Jeg havde valgt at flyve direkte, bare tanken om at skulle tilbringe timer i en eller anden lufthavn i venten på forbindelsen, var ikke til at holde ud. Min ferie startede allerede om morgenen, jeg havde fri og hele dagen til at ordne det sidste. Jeg fik pakket det sidste og håbede at jeg ikke havde taget for meget med, der skulle jo være så billigt derude. Jeg kunne altid købe noget nyt, hvis jeg skulle mangle noget. Så ringede jeg efter en taxa og drog mod lufthavnen. Jeg ville gerne være der i god tid, så jeg kunne få en god plads. Der var jo langt at flyve, så det var vigtigt at jeg sad godt. Vel ankommet til lufthavnen fandt jeg ud af at jeg kunne checke ind selv via deres maskiner og det gik hurtigt og så gik turen til bagage afleveringen. Efter det kunne jeg så bruge tiden på at hygge mig til jeg skulle til gaten. Lufthavnen er jo stor så der var nok at se på, jeg skulle også have købt en parfume nu jeg var der alligevel. Så til gaten og ombord i flyet. Der var mere benplads end på et charterfly og måske også mere bredde på sædet, men sædet var lige så hårdt at sidde på, så det blev en lang tur. Jeg ville prøve om jeg kunne sove undervejs, så ville turen jo gå hurtigere og jeg ville nå frem udvilet.